Udvidet præsentation af DRC / Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) har siden 1993 arbejdet med konkret rådgivning, vejledning og juridisk bistand til personer, som har været udsat for eller været vidner til diskrimination. I 1994 blev DRC etableret som uafhængig, ikke-erhvervsdrivende fond.

DRC blev etableret ud fra en formodning om, at der var et vist, udækket behov for hjælp – særligt juridisk bistand – til personer, som oplevede, at de blev udsat for forskelsbehandling på grund af de­res hudfarve, deres nationale eller etniske herkomst eller deres religiøse tilhørsforhold.

Det faktiske behov viste sig at være langt større end forventet. DRC modtog fra begyndelsen et meget stort antal henvendelser om råd og vejledning fra mennesker, som ikke havde kunnet finde hjælp an­dre steder. Fra et meget beskedent udgangspunkt – én medarbejder i 1993 udviklede DRC sig til i en årrække at have 7 medarbej­dere ansat. Ide første mange år var DRC den eneste organisation, der arbejdede med dette område. I dag er der kommet flere lignende foreninger, organisationer og tiltag til. Heldigvis.

Med den udvikling der har præget samfundet siden regeringsskiftet 2001/2, hvor Dansk Folkeparti bestræbte sig på at lukke DRC – et forhold der indgik i regeringsaftalen – har DRC stort set kun modtaget private midler.

De fleste henvendelser vedrører anmodninger om “aktiv” juridisk bistand i sager, hvor de pågældende mener sig uretmæssigt behandlet eller specifikt udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af deres etniske tilhørsforhold.

En anden, væsentlig del af de henvendelser, som DRC modtager går imidlertid grundlæggende ud på at få hjælp til at forstå en given forvaltningsafgørelse, baggrunden for den, retsgrundlaget, hvilke konkrete følger den pågældende afgørelse vil få for modtagerens situation, og endelig om – eller på hvilket grundlag – afgørelsen kan påklages.

Endelig modtager DRC henvendelser fra personer, som ikke selv er udsat for forskelsbehandling, men som mener at have konstateret retsregler, sædvaner, praksis eller anden adfærd, som direkte eller indirekte resulterer i forskelsbehandling af andre. Det drejer sig typisk om etniske danskere, som har overværet direkte diskrimination eller (indirekte) diskriminerende praksis, og som ønsker at medvirke til synliggørelse af fænomenet.

Sideløbende med den konkrete rådgivning arbejder DRC med generel monitorering og kortlægning af forskelsbehandling i det danske samfund. På baggrund af kortlægningsarbejdet og målrettede, gene­relle undersøgelser har DRC erhvervet en viden og en sagkundskab, der tilbydes til såvel offentlige institutioner som private virksomheder i form af training, kurser og konsulentbistand.

 

DRC’s arbejdsområde

De henvendelser, som DRC får om vejledning og juridisk bistand, vedrører stort set alle væsentlige samfundsområder, inden for såvel den offentlige som den private sektor. Her skal kort nævnes:

1. Arbejdsmarkedssager vedrørende ulovlig diskrimination i forbindelse med annoncering og ansættelsesprocedurer (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet), ulovlig diskrimination i virksomhederne, f.eks. i den daglige personaleledelse, i forbindelse med afskedigelser.

2. Freds- og ærekrænkelser – herunder især sager om racistiske ytringer omfattet af straffelovens §266b – og anden chikanøs adfærd.

3. Ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med en række almindeligt forekommende samfundsaktiviteter (lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.):

– nægtelse af adgang til offentlige etablissementer,

– forskelsbehandling i forbindelse med lån- og kreditgivning, udstedelse af betalingskort mv.

– forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til det private boligmarked.

4. Den offentlige forvaltnings afgørelser og administration i bred forstand:

– forældremyndigheds- og samværssager,

– de sociale myndigheders virksomhed i bred forstand – herunder særlig i relation til en lang

række skønsmæssige afgørelser i henhold til bistandsloven,

– undervisnings- og uddannelsessystemet,

– klager over politiet, bl.a. over politiets håndtering af anmeldelser af diskrimination,

– familiesammenføringssager,

– statsborgerskabssager,

– asylsager

 

Den praktiske rådgivning. 

DRC har til huse i Medborgerhuset, Nørre Allé 7, på Nørrebro. Beliggenheden er valgt af indlysende praktiske årsager – det er let at komme til for de personer, som typisk har behov for centerets bistand. Beliggenheden illustrerer DRC’s forbindelse med det inyterkulturelle miljø og de netværk, som centeret indgår i.

Når vi opsøges med henblik på bistand, spørger vi sædvanligvis om, hvorfra den pågældende har kendskab til DRC. Vi har på den baggrund konstateret, at hovedparten henvises til DRC fra blandt andre Københavns Indvandrerrådgivning, fra advokater, fra offentlige sagsbehandlere, fra interesse­organisationer, fra indvandrerorganisationer, eller har hørt om centeret fra venner og bekendte, som har haft med os at gøre.

Mange af de henvendelser, som DRC modtager, er fra mennesker, som har forholdsvis ringe sprog­lige eller uddannelsesmæssige forudsætninger for at kende til eller forstå de regelsæt, som de stilles over for, som regulerer deres daglige tilværelse – giver dem rettigheder og pligter.

Disse vanskeligheder omfatter tillige ukendskab til eller fremmedhed over for de administrative syste­mer og de myndigheder, som i givet fald varetager de pågældende områder. Mange af de brugere, som de kaldes, der kommer til DRC, har derfor forinden oplevet uformåenhed eller magtesløshed i kontakten med samfundets almindelige klagesystemer og myndighedsstrukturer.

Denne mislykkede dialog med eller kontakt til myndigheder og klageorganer synes dog ofte tillige at skyldes, at de pågældende myndigheder og organer ikke magter at løse deres opgaver over for perso­ner, der har brug for en anden behandling eller vejledning end flertallet af befolkningen.

På den baggrund er det vigtigt, at DRC ikke af brugerne opleves som et spejlbillede af de sædvanlige administrative og retlige systemer. En konsekvens heraf er bl.a., at alle kan rette personlig henven­delse til DRC uden forudgående aftale. Tidligere 5 dage om ugen, fra kl. 9 – 17. I den nuværende situation er dette reduceret til mandage, og tirsdage fra kl. 12-15 for telefoniske henvendelser. Behovet er større end vi kan dække.

Nogle brugere opsøger DRC, fordi de har en klar opfattelse af, at de i en given situation er blevet ud­sat for (ulovlig) forskelsbehandling. Andre har blot en diffus fornemmelse af, at de er blevet uret­mæssigt og urimeligt behandlet.

Ved at opsøge DRC får brugerne adgang til en samtale, hvor de har mulighed for at fortælle om deres problem uden at blive afbrudt. I løbet af en sådan samtale, som kan være ganske langvarig, identifice­res problemet, herunder eventuelle retligt relevante forhold.

Det er vores erfaring, at de brugere, som føler sig diskrimineret eller på anden måde urimeligt be­handlet, oplever deres problem – eller konflikt – som et sammenhængende hele. Meget forskelligartede hændelser indgår med lige stor vægt i deres følelse af at være urimeligt behandlet.

De har derfor ofte et stort behov for indledningsvis at fortælle udførligt om en række forhold i deres tilværelse – eller om forløb forud for selve konfliktsituationen – fordi de oplever dem som betydnings­fulde – selv om en del af disse elementer ofte er uden retlig betydning for sagen – for om der kan gøres noget ved det konkrete problem.

På den anden side fortæller brugerne ofte om tildragelser, som de selv alene tillægger betydning for anskueliggørelsen af deres følelsesmæssige reaktion på et givet forløb, men hvorved der fremkommer oplysninger af retlig betydning.

På grundlag af de foreliggende oplysninger opsummerer DRC’s medarbejder på et tidspunkt i samta­len sagens faktiske forløb, de retligt relevante forhold og foretager en foreløbig vurdering af sagen.

Skønnes det, at sagen er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, skitseres der en foreløbig handlings­plan. Det forklares bl.a., hvilke myndigheder, organisationer der vil blive rettet henvendelse til, hvil­ken argumentation der vil blive ført, hvilke særlige forhold der vil blive gjort til genstand for nærmere behandling.

DRC lægger i den forbindelse vægt på altid at give brugeren et realistisk billede af de faktiske mulig­heder for udvirke en ændret afgørelse/situation. Det kan betyde, at DRC forklarer en bruger, at der i en given sag bør foretages – og vil blive foretaget – visse skridt, men at udsigterne til rent faktisk at opnå det ønskede resultat er beskedne.

Skønnes det derimod, at der ikke er grundlag for at foretage yderligere i sagen, meddeles brugeren dette. Er grunden, at en sag vurderes korrekt afgjort, gøres der udførligt rede for de faktiske omstæn­digheder og de retsregler, som ligger til grund for vurderingen. Skønnes det, at en sag formodentlig er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, men at der på grund af bevisspørgsmål eller lignende ikke er grundlag for at gå videre med sagen, forklares også dette udførligt. I atter andre tilfælde formidler DRC kontakt til relevante offentlige behandlingsinstitutioner eller myn­digheder.

Det er vores erfaring, at de fleste brugere – uanset om vi må meddele dem, at udsigterne til at få ændret en afgørelse eller berigtiget en forurettelse er beskeden – alligevel oplever det som noget positivt at kunne henvende sig og få gennemdrøftet deres sag – og under alle omstændigheder nå til en større forståelse af den. De får bl.a. mulighed for at erkende, at deres sag kan være udtryk for problemer af mere almen karakter – hvilket ofte i sig selv opleves positivt.

 

Sammenhænge mellem den konkrete rådgivning og det strukturelle arbejde

Overordnet bygger DRC’s arbejde på sammenhængen mellem de konkrete sager, som centeret yder bistand i, og de generelle, strukturelle barrierer, som kan konstateres i mange dele af samfundslivet. Det vil sige, at de konkrete sager også kan være et udtryk for generelle tendenser og mekanismer i samfundslivet. Dette finder sted samtidig med, den dominerende holdning i samfundet hviler på et demokratisk ligestillingsgrundlag.

Diskriminatoriske handlinger kan således være udtryk for tilsigtede handlinger, men man gange er de utilsigtede; nogle gange er det udtryk for individuelle holdninger, andre gange er disse holdninger indlejret i sociale praksisser – et hverdagsliv – i institutioner eller på arbejdspladser. Det betyder også det i mange sammenhænge er ubehageligt at blive konfronteret med handlinger som udtryk for diskrimination. Konkret betyder det, at DRC tager afsæt i de konkrete sager, når det besluttes, hvilke generelle, strukturelle emner eller samfundsområder, der skal gøres til genstand for nærmere undersøgelse eller særlige indsatser. Når – eller hvis – flere konkrete henvendelser til centeret indicerer, at en nærmere bestemt adfærd er udtryk for et generelt (diskriminatorisk) problem, søger vi midler til en mere systematisk afdækning af disse forhold.

DRC deltager i internationalt og nationalt høringssamarbejde, og bidrager med rapportskrivninger til internationale og nationale organer, lige som DRC har ført og vundet en række sager ved nationale og internationale domstole. DRC er på denne måde en aktør i fremme af ligestilling og ligebehandling for enkeltpersoner, men er også med til at præge samfundsudviklingen i denne retning.

DRC har i tidens løb deltaget i en række nationale og internationale projektsamarbejder, der har involveret samarbejde med virksomheder, offentlige myndigheder og universiteter. Et arbejde, der har resulteret i rapporter, brugervejledninger og forskelligt oplysende materiale.