Hvad er racediskrimination?

 

Når det gælder definitionen af begrebet racediskrimination i FN’s racediskriminationskonvention, omfatter det enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse ud fra deres etniske tilhørsforhold mv. Det betyder, at konventionen har taget højde for racistiske motiverede handlinger (til formål, eller direkte diskrimination), og i udgangspunktet neutrale handlinger, der har en uforholdsmæssig negativ effekt over for etniske minoriteter (som virkning, eller indirekte diskrimination).Forskerne Joe R. Feagin, Department of Sociology, University of Texas, USA, og Douglas Lee Eckberg, Department of Sociology, University of Tulsa, USA har i artiklen “Discrimination: Motivation, action, effects and context” (1980) defineret de organisatoriske rammer for diskrimination som følgende: a) motivation, b) discriminatory action, c) effects, d) the relations between motivation and action, e) the relation between action and effect, f) the immediate organizational (institutional) context and g) the larger sociental context.Med hensyn til diskriminationsformer sondrer Joe R. Feagin og Douglas Lee Eckberg i samme artikel mellem følgende:

1. Direkte isoleret diskrimination
Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd.

2 a. Mindre gruppediskrimination
Mindre gruppers racistisk motiverede handlinger, uden at der ligger politiske motiver bag eller uden, at de involverede nødvendigvis selv har racistiske motiver. Det kan for eksempel dreje sig om “medløbere”. Denne form for racistisk motiverede handlinger rammer typisk tilfældige mennesker, som dog har det til fælles, at de tilhører en minoritet.

2 b. Politisk organiseret diskrimination
Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det drejer sig ofte om velovervejede handlinger, og grupperne har et udstrakt netværk og samarbejde i øvrigt.

3. Indirekte isoleret diskrimination
Enkeltpersoners handlinger i forhold til etniske minoriteter, der ikke udspringer fra et bevidst diskriminerende motiv. Det drejer sig for eksempel om, at en ingeniør med minoritetsbaggrund, der vil inspicere en byggeplads bliver standset af en vagt med henvisning til, at der ikke er bestilt en taxa (vagten lægger på grund af stereotype opfattelser til grund, at den pågældende må være taxachauffør).

4. Strukturel direkte diskrimination
Institutioners diskrimination af personer på grund af for eksempel en kvotepolitik pa boligområdet, daginstitutionsområdet eller at Arbejdsformidlingen eller et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra arbejdsgivere, boligudlejere mv. Personer, der deltager i denne form for diskrimination, behøver ikke selv at handle racistisk motiveret.

5. Strukturel indirekte diskrimination
Institutioners diskrimination i form af krav, procedurer mv., som øjensynligt er neutrale, men som over for etniske minoriteter alligevel kan få en diskriminerende effekt. Det drejer sig for eksempel om et højdekrav, der er tilpasset “vesteuropæisk norm”, men som ikke nødvendigvis tager højde for “asiatisk norm”. Det kan også dreje sig om barrierer i organisationsstrukturer og -kulturer. Hvorledes rekrutterer virksomheden – sker det gennem eksterne opslag eller interne kanaler?

Teori
Ovennævnte opdeling af Joe R. Feagin og Douglas Lee Eckberg, kan i videnskabelig øjemed være et godt redskab. Opmærksomheden henledes imidlertid mod, at varianter forekommer pa kryds og tværs. Det betyder for eksempel, at en arbejdsgiver, der ubevidst har nedfældet en politik, der udelukker etniske minoriteter, jf. punkt 5, og som senere bliver gjort kendt med den diskriminerende virkning, vælger at se bort fra denne diskriminerende virkning, og fortsætter i samme spor, jf. punkt 4.

10 spørgsmål til DRC

 

1. Hvem er den typiske bruger?
Oftest er det unge mænd med en dansk skoleuddannelse og anden etnisk baggrund end dansk, der henvender sig med klager til DRC. Men vi oplever i stigende grad at kvinder henvender sig til os. Bredest set er det de mest ressourcestærke og sprogligt bedst integrerede der klager. Oprindeligt var vores brugere næsten udelukkende fra de etniske mindretal, men de seneste år har vi fået flere brugere som er ”indfødte” danskere. Fx i forbindelse med familiesammenføring og sagen om ”etniske priser” på flybilletter, hvor kunder med særligt etnisk ophav blev tilbud særligt gunstige priser af et flyselskab.

2. Hvor mange sager behandles om året?
DRC giver råd og vejledning i et meget stort omfang, især på udlændingelovsområdet hvor det næsten har været umuligt at få vejledning af de danske myndigheder om eksempelvis EU’s regler om fri bevægelighed. Nogle af disse mange henvendelser bliver også til egentlige sager hvor DRC repræsentere brugerne overfor modparten. Der er i gennemsnit tale om ca. 200 nye sager om året, hvor DRC har indgivet klage, politianmeldelser m.v. på vegne af en forurettet.

3. På hvilke områder er der flest sager?
Da DRC blev startet var de fleste sager nogen som opstod i forbindelse med borgere som blev diskrimineret af andre borgere, eller virksomheder.
Siden 2002 er dette billede ændret voldsomt. Nu er langt de fleste sager rettet mod de offentlige myndigheder fx pga. den diskriminerende lave starthjælp til flygtninge, familiesammenføring eller andre områder hvor det er staten der diskriminerer.

4. Er racediskrimination et stort problem i Danmark?
Det er et rigtig svært spørgsmål, for hvad måler man det efter? Hvordan det ser ud i andre lande? Hvordan den diskriminerede føler det? Det er et stort problem, at der overhovedet forekommer racediskrimination i et land som Danmark, der udadtil sender et signal om at vi er et frit land og alt det, det indebærer med religionsfrihed, ytringsfrihed og demokrati. Men hvordan kan det så være, at der stadig er virksomheder der ikke tolererer tørklæde, fremmed accent, osv.? Og hvis nu vi forestiller os at England har et større problem med racediskrimination end Danmark, gør det så Danmarks problem mindre? Men selvfølgelig vil det at blive diskrimineret vil altid være en meget ubehagelig oplevelse og et stort problem.

5. Hvad kan man gøre for at mindske racediskrimination i Danmark?
Man kan sige at der er 4 forskellige måder at bekæmpe diskrimination på:

Den første er at prøve at påvirke folks holdninger til at blive mere åbne og nuancerede gennem pjecer, uddannelse og kommunikation. Dette er bl.a. noget man kan gøre som borger ved at være aktiv på feltet. Man kan fx lave organisationsarbejde, involvere sig politisk og/eller være opmærksom på dagligdagssituationer, hvor man selv eller som vidne oplever diskrimination og sige fra på stedet. Det sender et klart og vigtigt signal.

Den anden og mere konkrete måde er, hvor man griber ind og straffer med en bøde, når diskriminationen sker.

Den tredje er at man ligesom DRC kan, skrive bøger med oplysningsstof, afholde konferencer, debatmøder, kulturevents om emnet. Og hvis fx en virksomhed diskriminerer en ansat prøver DRC først at kommunikerer med dem. Hvis virksomheden stadig holder fast ved sit, går man så rettens vej.

Der fjerde mulighed er at indgive klage til ombudsmænd, klagenævnet osv. I nogle sager kan der desuden ske mægling ved en udefra kommende neutral 3. person.

6. Hvad er integration?
Integration er at sidde med en klaphat sammen med alle sine flæskestegsspisende danske venner og se Danmark mod Tyrkiet i fodbold til VM og holde med Danmark…eller er det? For hvad handler integration om? I nudansk ordbog lyder definitionen: ”sammensmeltning af dele til en helhed, optagelse i et fællesskab.”Integration kræver initiativer, åbenhed og god vilje, især fra det land der skal integrere. Og ikke mindst fra den enkelte dansker. Man skal udnytte de muligheder indvandrere og flygtninge har at byde på, arbejdsmæssigt og socialt, så Danmark bliver et velfungerende, interkulturelt samfund.

7. Bliver ”danskere” også diskrimineret?
Hvis man føler sig dansk eller man er dansk statsborger og der bliver råbt efter en på gaden, hvis man bliver forskelsbehandlet ud fra en jobansøgning, hvis man ikke bliver lukket ind på et diskotek osv. Så er man blevet diskrimineret som dansker.
 DRC har bl.a. kørt sag mod Thai Airways som gav rabatter til etniske thaier, men ikke til andre, det er forskelsbehandling af ”danskere”.

8. Kan man godt være diskriminerende uden at være racist?
Ja, det kan man godt. Et eksempel kunne være at en arbejdsgiver afslår en jobansøgning, fra en der hedder Hassan og ikke Hansen, fordi han ikke vil have en indvandrer til at stå og ekspedere i sin butik. Han tror måske at det kan skræmme de ældre damer væk fra forretningen og derved tjener han ikke det samme, som han ville hvis det var Hansen der stod bag disken. Arbejdsgiveren er derfor ikke racist men prøver så vidt som muligt at beskytte sin egen butiks salg, ved at ansætte Hansen. Handlingen er ikke racistisk, men derimod diskriminerende overfor Hassan.

9. Er det ulovligt at være racist?
Nej det er det ikke. I Danmark er det lovligt at have den holdning, man vil. Også racistiske holdninger. Der er ikke nogen der bestemmer hvad der er rigtigt, eller forkert at tænke og synes. Men hvis man udtrykker sin racistiske holdning i et medie, eller udøver vold mod andre mennesker som er af anden race end en selv, så er det ulovligt. Men det er svært at sige, præcis hvor grænsen går. Hvis en racistisk radiostation siger i en udsendelse, at ”alle udlændinge avler som rotter” – er det ulovligt. Men hvis de havde sagt ”avler som kaniner”, så havde det ikke været det. Det ulovlige forekommer ikke i holdningen, men i handlingen.

10. Er nynazisme et problem i Danmark?
Både ja og nej. Nynazisme er ikke så udbredt i Danmark som i mange andre lande som fx USA og Tyskland. Problemet med danske nynazister er bare det at de samarbejder med de andre lande og bruger Danmark som en affyringsrampe. Dvs. at de producere fx nazistisk musik (heavy metal m. racistiske hensigter), udskrifter osv. Grunden til at de andre lande ikke selv producere produkterne, er at deres politik er meget strengere end vores egen, så de ville nemt kunne få fingrene i klemme de forkerte steder, hvis de valgte selv at gøre det. Selvfølgelig er der tilfælde hvor de gør det, men det sker ikke ligeså tit som det ville gøre hvis de ikke ”havde” Danmark. Nynazister kreerer også mange websides hvor de fx ligger debatter ud eller fortæller om nazismen.