Den 20. februar i år underskrev 34 diskoteker og barer i København et charter, der forpligter dem til at arbejde mod diskrimination i nattelivet. Det er en frivillig indsats, der belønner dem der underskriver ved at de optages i ’Det gode selskab’. Horesta og Danmarks Restauranter og Caféer forventer, at flere af deres medlemmer vil underskrive i de kommende måneder. Charteret er en del af Københavns Kommunes handleplan mod diskrimination. Læs mere her

Diskrimination i nattelivet sker hyppigt, og det er et af de området DRC har beskæftiget sig indgående med siden 1990’erne. Via analyser, rapporter, forskellige samarbejder og generel afdækning af feltet har DRC synliggjort den ofte systematiske diskrimination, der finder sted, når brune unge – oftest mænd – vil bruge byens diskoteker og barer. Anerkendelsen af og opmærksomheden på, at der findes direkte diskrimination i nattelivet er helt nødvendig. Men det er lige så vigtigt at stille skarpt på, hvad denne type diskrimination peger på. For hvis man kan blive afvist ved døren til et diskotek pga. hudfarve uden lovgivningsmæssige konsekvenser for stedet der afviser, hvordan står det så egentlig til på andre områder fx arbejdsmarkedet, uddannelsessteder og praktiksteder?

Racediskrimination viser sig på forskellige steder på forskellige måder. Strukturel diskrimination, institutionel diskrimination, direkte diskrimination etc. udfolder sig på forskelligt, men opleves ofte på samme måde af den/de krænkede. Diskrimination i nattelivet rammer desuden også på området indenfor fx funktionsnedsættelse og køn.
Det nye charter er derfor et skridt i den rigtige retning og alt arbejde, der peger på flere typer af løsninger på diskriminationsområdet bør bakkes op. Men som Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), selv påpeger er konsekvenserne for små i dag – også på trods af det nye charter. Læs mere her

UnknownUnknown